Elbek & Vejrup – en ERP-virksomhed med succes 1
 
 

Niels Elbek og Lars Vejrup.

Elbek & Vejrup – en ERP-virksomhed med succes 2
 
 

Elbek & Vejrup – en ERP-virksomhed med succes

Gode idéer, hårdt arbejde og dygtighed har på få år gjort Elbek & Vejrup til en af landets førende leverandører af økonomi-, ressource- og sagsstyringssystemer til både offentlige og private virksomheder.

Arbejdsgivere der ikke ville satse på Microsoft NAV (Navision) og det enorme potentiale, der lå i produktet, fik i 1996 fik Niels Elbek og Lars Vejrup til at sige deres respektive job op og starte egen IT-virksomhed. Elbek & Vejrup var skabt:
 
Hurtig vækst
Et solidt netværk og mere end 10 års erfaring i branchen var nogle af årsagerne til, at der ikke gik lang tid før end den lille virksomhed oplevede succes og fik vokseværk. Opgaverne strømmede ind og nye medarbejdere kom til. Elbek & Vejrup fik sig hurtigt en fast kundestab - kunder som vi har endnu den dag i dag.

I dag tæller medarbejderstaben godt 124 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aarhus, Esbjerg, Brøndby, Herning og Hjørring - og virksomheden vokser fortsat.

Offentlige og private kunder
Mens Elbek & Vejrup i starten primært satsede på offentlige kunder, begyndte vi efter et par år at øge aktiviteterne overfor private erhvervsvirksomheder.

Med branchespecifikke løsninger vandt Elbek & Vejrup snart ind på det private marked for blandt andet rådgivende ingeniører, transport og speditionsbranchen, arkitektfirmaer samt handel og en gros.

Vores branchespecifikke løsninger har desuden været medvirkende til, at vi i dag har et enormt kendskab til de brancher, vi leverer løsninger til, og vi udvikler derfor løsninger, der opfylder hver enkelt branches behov ned til mindste detalje.

Totalleverandører af IT-løsninger
I oktober 2007 fusionerede Elbek & Vejrup med de to dataleverandører Datatech og HKC-Data i Herning. Denne fusion betød, at alt IT-infrastruktur, som før lå adskilt i de tre firmaer, blev samlet i et datterselskab under navnet Datatech.

Epokegørende fusion
I juli 2010 fusionerede Elbek & Vejrup med den stærke IT-leverandør, Navi Partner Randers A/S, som sammen er fortsat under Elbek & Vejrup-navnet. Fusionen betyder blandt andet, at vi nu kan tilbyde vores kunder endnu flere branchespecifikke løsninger udviklet af de bedste konsulenter og udviklere i branchen.

Frasalg af Datatech
I marts 2012 frasolgte Elbek & Vejrup Datatech for at gennemføre en strategisk tilpasning og øge fokus på sin kernekompetence i form af rådgivning om forretningsudvikling og optimering af administrative processer. Elbek & Vejrup vil dog fortsat rådgive kunder om de mest fordelagtige hostingløsninger og levere IT-infrastruktur sammen med førende samarbejdspartnere.

Se her for at læse vores årsrapporter.