
Integrationscpecialist Morten Bræmer Jensen og seniorudvikler Peter Holm.

Seniorkonsulent Annethe Ilene Sangill og udvikler Martin Jørgensen.

Lyst til nye udfordringer i en innovativ virksomhed
Er du klar til nye udfordringer i en innovativ og uformel
virksomhed, hvor din trivsel og arbejdsglæde er i fokus? Så er
Elbek & Vejrup måske noget for dig!
Det er Elbek & Vejrups mål at være en professionel virksomhed
og en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at tiltrække og
fastholde nytænkende og kompetente medarbejdere. Vi vil sikre, at
der på alle poster i virksomheden er medarbejdere med høj
motivation og et stort engagement. Enhver medarbejder betragtes som
en investering og en ressource, der på såvel kort som lang sigt er
med til at videreudvikle Elbek & Vejrup som en god forretning
og et godt sted at arbejde. Vi betragter vores medarbejdere som
vores vigtigste aktiv, og derfor sætter vi også den enkeltes
arbejdsglæde og udviklingsmuligheder højest. Samtidig giver vi
plads til personlig udfoldelse og vægter evner højere end
titler.
Reelle kompetencer er det afgørende
Hos os er de reelle kompetencer afgørende. Hvis du har evnerne
betyder det mindre, om du har et eksamensbevis, og hvilke
karakterer du eventuelt har fået. Vores medarbejdere har som følge
deraf også vidt forskellige baggrunde. Nogle er økonomer, andre
datamatikere, humanister, har kortere erhvervsuddannelser eller
noget helt tredje.
Vi beskæftiger i dag over 124 medarbejdere i vores fem afdelinger i Aarhus, Herlev, Esbjerg, Herning og Hjørring. Alle arbejder sammen i en uformel organisation, i et travlt og spændende miljø, hvor team- og projektarbejde er en del af hverdagen.
Fakta om arbejdet hos Elbek & Vejrup:
- Normal arbejdsuge er 37 timer.
- God kantineordning med sund mad.
- Røgfri arbejdsplads.
- Fem årlige feriefridage.
- Mulighed for internetopkobling i hjemmet samt mobiltelefon.
- Firmasport; vi har eget fitnessrum og spinninghold.
- Mange sociale arrangementer for medarbejdere og deres familier.
- Månedligt tilbud om massage i arbejdstiden af uddannet massør.
- Jævnlige besøg af fysioterapeut.
Du kan læse
mere om Elbek & Vejrup og vores historie her.
Har vi
ikke en ledig stilling, der passer dine kvalifikationer? Så send
os gerne en uopfordret ansøgning - læs mere her.

