
Bliv trainee, skriv projekt med os eller...?
Hos Elbek & Vejrup ser vi nyuddannede og studerende som en stor ressource, der med nye inputs og innovative idéer er med til at drive virksomheden fremad. Derfor er vi meget interesserede i fortsat at ansætte nyuddannede medarbejdere og samarbejde med studerende.
Nyuddannet
Hos Elbek & Vejrup har vi stor erfaring med at
ansætte nyuddannede, da vi ser potentiale frem for begrænsninger.
Du vil som nyuddannet indgå i et tæt og lærerigt team-samarbejde
med dine kolleger, hvor du har mulighed for at udveksle viden og
idéer med dine team-medlemmer.
Er du vores nye trainee?
Som trainee hos Elbek & Vejrup vil du de første
6 måneder, sideløbende med din hverdag i et
konsulentteam, deltage i et uddannelseforløb. Dette forløb vil
typisk bestå af en række certificeringer i produkter som
fx Microsoft Dynamics NAV og CRM. Desuden vil du
få nogle forskellige værktøjer, du skal bruge i din
rolle som eksempelvis konsulent.
Desuden vil du som trainees blive tilknyttet en mentor i form af en erfaren kollega. Han eller hun vil arbejde inden for det forretningsområde, du bliver tilknyttet. Du vil altså have mulighed for at få sparring og vejledning i hverdagen.
Det kan du forvente af os
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en uformel og
vækstorienteret virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel og
konstante udvikling har højeste prioritet. Som medarbejder vil du
få stor mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag og afprøve
nye, kreative måder at løse opgaverne på, både selvstændigt og i
samarbejde med kolleger og kunder. Vi opfordrer vores medarbejdere
til at tænke nyt og lytter gerne til forslag og ideer.
Det forventer vi af dig
Det afgørende for et succesfuldt og udbytterigt uddannelsesforløb
er, at du er villig til at yde en indsats. Der vil naturligvis
altid være hjælp at hente, men du skal være opsat på selv at
arbejde meget fokuseret for at få det optimale ud af forløbet. Det
er også vigtigt, at du er hurtig til at tilegne dig nyt og ukendt
stof, og at du har analytisk sans.
Vi forventer, at du er engageret i dit arbejde, og at du går til
alle opgaver med stor entusiasme og et mål om at løse dem optimalt
- kort sagt: du har ambitionerne om at skabe de bedste resultater
hver gang. Desuden er du fleksibel og pålidelig i samarbejdet med
dine kolleger og er i stand til både at give og modtage konstruktiv
feedback.
Tid til andet end arbejde
Elbek & Vejrup har mange unge medarbejdere og et ungt
arbejdsmiljø derfor prioriterer vi vores medarbejderes fritids- og
familieliv højt blandt andet ved at tilbyde fleksible arbejdstider
og hjemmearbejdspladser. Desuden afholder virksomheden og vores
aktive personaleforening mange arrangementer. Vi har tidligere
været på en weekendtur til Legoland med vores familier, og vi har
flere gange været på fælles skitur. Vi har også fået et motionsrum
fuldt udstyret med moderne maskiner, hvor en spinninginstruktør
flere gange om ugen kommer og underviser. For fodboldinteresserede
har vi også fået oprettet et fodboldhold, som træner en gang
ugentlig.
Studerende?
Elbek & Vejrup er også meget åbne for at samarbejde
med studerende, da vi mener, at I kan bidrage med en anden vinkel,
ny viden og vi udbyder med jævne mellemrum projekter indenfor
forskellige fagområder på fx ASB jobbank, men har du en god ide til
et andet projekt, må du meget gerne kontakte os og fortælle os om
den.
Vi er også åbne for samarbejde med dig som studerende i forbindelse med fx hovedopgaver og/eller speciale samt hvis du har brug for en praktikplads eller et studiejob. Vi har og har tidligere haft både praktikanter og studentermedhjælpere inden for eksempelvis HR, marketing og i vores projekt- og konsulentafdelinger.
Så
send os en uopfordret ansøgning eller en mail med din projektide -
så vender vi tilbage til dig!
